livet en tidlig morgen

livet er uretfærdigt hvis du spørger min datter, for i aften står den på risengrød, noget som alle mine børn godt kan lide, og tilmed så kommer mormor og morfar og spiser sammen med os, og mormor kan godt lide risengrød, men det kan morfar ikke, og da han er min far, skal han da ikke spise det, nix, jeg har da sørget for at der er tarteletter til ham, noget jeg ved han kan lide, og det er netop her det begynder at blive uretfærdigt.

for min datter elsker tarteletter, men der er kun tarteletter til morfar, hun må vente til senere i julen, for når jeg nu kan forkæle min far, så gør jeg det. med forældre der bor langt fra mig, er det jo ikke så tit jeg får den mulighed, så når jeg endelig kan så vil jeg have lov at gøre det. nu skal det sige at datteren er 19 år og godt kan forstå hvorfor, og jeg har da lovet hende at jeg den dag hun er 70 år så vil jeg lave tarteletter til hende den 23 december, det er da kun ret og rimeligt. nå ja det er jo et løfte jeg for svært ved at holde, men så må hun jo selv lave det til den tid.

for er det ikke hvad julen handler om, at gøre noget særligt for hinanden,  nå ja det er jo ikke kun i julen man skal tænke på hinanden, det skal vi jo altid, og det ved jeg at jeg er god til, det med at tænke på andre, gøre noget for andre og hjælpe til. men lidt for tit glemmer jeg nok at tænke på mig selv og det ved jeg godt.

men med alderen er jeg blevet god til også at finde tid og rum til mig, til at gøre noget der er godt for mig, for gør jeg ikke det, så kan jeg ikke give ud af mig selv og være der for andre, og jeg behøver ikke meget for at føle at jeg gør noget godt bare for mig, det er som regel bare det at sidde stille med en god lydbog og lidt håndarbejde, det giver mig overskud og energi, jeg elsker simpelhen de der små timer jeg kan bruge på netop det i løbet af en uge. Og efterhånden har jeg fundet ud af at gøre det på trods af at der er andet der måske burde gøres.

jeg har lært det den hårde vej at leve med et piskesmæld, der ganske enkelt tvinger mig til at tænke på mig selv og tage hensyn til mig selv, for gør jeg ikke det, så er der ikke kræfter til at give til andre.

som nu hvor jeg bare sidder stille her en tidlig morgen, manden er på job, og alle børn sover ovenpå, den der stilhed med en kop kaffe og en lydbog, og de sidste klargøringer til juleaften, jeps, jeg er ikke klar, da min datter lige kom hjem med et par gaver der skulle pakkes ind, og det kan hun slet ikke selv klare, det må mor altså gøre. så det gør mor da, for sandhenden er jo at tøsen godt ved at mor vil hygge sig med at sidde og flette stjerner til at sætte på gaven, og lave en special indpakning. så der er såmen ikke meget brok herfra.