giv mig så mit liv igen – jeg gider ikke mere

er jeg den eneste der har den tanke engang imellem, at jeg savner det liv der var før den 11 marts og corona var et træls ord at hører på.

i dag har jeg det bare sådan at nu gider jeg ikke mere, jeg gider ikke mere alle de besværligheder, jeg vil have min søn tilbage på efterskolen, jeg vil have der kommer gang i livet igen,så der sker lidt mere på arbejdet – kort sagt GIV MIG MIN FRIHED TILBAGE OG DET SKAL VÆRE NU.

jeg ved godt at det ikke sker foreløblig og det er nok det der lige nu er galt, jeg forstår godt hvorfor og synes sådan set at mette gør det godt, men lige i dag, er det bare øv, der er ingen special grund til det, jeg er bare så træt af corona lige nu.

er sikker på at humøret kommer igen, og at jeg ved at igen om lidt vil tage det hele i stiv arm og bare følge de nye regler der vil være fremover og i lang tid, men lige i dag, er det bare surt.

 

nyder livet

i dag nyder jeg bare livet, sidder ude sammen med den yngste og hygger, han med et spil og jeg med lydbog og hækletøj, det her er bare livet og jeg glæder mig til mere varme og sol. til endnu mere tid ude i haven og den frihed det giver.

sidder og nyder at være sammen med sønnen, at se på de små fugle og solsorte der lige nu er i fuld gang med at bygge rede rundt om os, vi har et grønt hegn rundt om vores havemøbler og der er fuld gang i redebyggeri og fuglesang, det er da bare livet

 

forkælelse.dk

der skal jo være visse fordele ved at være efterskoleelev, og må sidde hjemme og følge undervisningen online, så mor har idag lavet morgenmad til den stakkels dreng. og det faldt i god jord.

men hvor er det trist, at han stadig er hjemme, ved jo at han så gerne ville hjem til sin efterskole igen, tilbage til sin hverdag og det liv der er på efterskolen, og jeg håber at de snart må komme afsted igen.

imens han er her hjemme, er der godt nok gået forkæles i den, når han sidder til undervisning og lige kunne bruge lidt frugt, en kop kaffe eller andet der mangler, så sendes der en sms og så kommer mor jo op med det ønskede, og der er indkøbt det knægten ønsker til frokost. I det hele taget er han blevet forkælet i stor stil, og ja mor her nyder at få lov til det.

så kom den nye hverdag

i dag startede den nye hverdag herhjemme, idet den yngste startede i skole igen, og han var bare klar og glædede sig meget, så han blev sendt afsted med madpakke,fuldt opladet udstyr og en tube håndcreme, da de jo skal vaske hænder mange gang, er det smart at have noget creme at smøre sine hænder ind i, så de ikke udtørrer.

efterskoleeleven er jo desværre stadig herhjemme, men det betyder jo ikke at man har fri, nix, der skal logges på, og følges med i den online undervisning, fra kl. 10-11.30 og så fra 11.30-12.30 er der fællesgymnastik og igen kl 13.30-15.30 er der undervisning, og så er der jo lidt hjemmeopgaver der også skal laves, så det er ikke afslapning at have hjemmeskole.

tilgengæld har mor fri i dag og i morgen, så der bliver servret morgenmad, frokost, lidt forkæles skal den stakkels efterskoledreng jo.

 

ny hverdag starter på mandag

på mandag skal den yngste i skole, fyldt med nye regler og nye rutiner, og det starter såmen allerede ved bussen, hvor den forreste dør ikke kan åbne, så alle skal ind bagved, og så er vi jo lidt spændt på hvormange der er med, for er der for mange så kører bussen forbi, og hvad så…….

i skolen er de inddelt i hold, og skal lærer nye rutiner, men det skal nok gå, han glæder sig meget til at komme i skole igen, men jeg er spændt på hvad han synes om den nye form de skal gå i skole under.

så tilbage i hjemme er den ældste søn, som er på efterskole og jo stadig ikke kan komme afsted, så han har online undervisning og selvom det er skønt at “sidde” sammen med sine venner så mangler der jo noget, nemlig at de er sammen, så håber at han snart må komme afsted.

vi har valgt at vi tror på fremtiden, tror på at regeringen har styr på dette her og finder vejen ud af det, derfor er denne tid trods alt gået godt og i en positiv stemning – vi har fra starten valgt at gøre dette til en lille ferie for den yngste, så han har fået lov at være længe oppe, sove længe og få noget af de ting vi plejer at få til frokost i ferien, der er blevet hygget og selvfølgelig lavet online skole. men dette skal gerne være en god tid han kan se tilbage på, og ikke som en lang strid periode og jeg tror det er lykkes for os.