der skal være plads til leg i haven, plads til børn, det er hvad der er vigtigst i vores have. den må godt være pæn, men der skal være plads til gynger, trampolin og når sommerferien starter skal der være plads til et telt, som børnene kan sove ude i. så kan det godt være at græsset tager skade af teltet og hvad så, det betyder ikke så meget.

det med at der skal være plads til leg, er i det hele taget vigtigt i vores hjem, det må godt se pænt ud i hjemmet, men der skal altid være plads til børn og deres leg.

hvorfor, ganske enkelt fordi at det hos os, er børnene der kommer først, og det gælder sådan set i alt, de er kun børn i en kort tid og i den tid, skal de have plads og kærlighed og muligheder, så enkelt er det hos os.

det er i hverdagen at livet leves, og derfor er det vigtigt at huske at leve i nuet og den engang imellem grå hverdag, for det er lige der, at vi er en familie der har det godt, det er der vi hygger og taler sammen, laver sjove ting, hjælper hinanden med maden og de daglige pligter.

selvfølgelig er det skønt med ferie, hvor vi har tid til at være mere sammen, og det bliver altid nydt i fulde drag, men for mig er hverdagen den vigtigste, for det er trods alt dem der er flest af.

så husk at nyde hverdagen, med madpakke smøring, fortravlet morgen hvor alle skal afsted, aftenmaden der laves i fællesskab, når der er mulighed for det, at hele familien kan spise sammen og de stille aftener hvor der er en dejlig lyd af tre børn i huset og 2 forældre, den lyd er helt special og jeg elsker den.

det bedste ved at sidde ude ved havebordet med en god lydbog og håndarbejde, er at det giver mulighed for at tømme hovedet for tanker og sænke skulderen og finde den gode fred i sjælen som er så vigtig for at kunne leve et godt liv.

jeg elsker at sidde herude og bare nyde det, lave det håndarbejde som jeg elsker så meget, bare sidde her og nyde livet, det giver mig al den energi der skal til for at have det godt og at have overskud.

lige for tiden er det bare med at nyde livet, for det er nu vi har alle 3 børn hjemme, det ændre sig til aug, så skal de afsted på efterskole og i lære, hvor der skal startes med et skoleophold, så er det kun den lille der er hjemme, og jeg ved godt at det nok er sidste gang vi har alle tre hjemme samtidig, men sådan er livet og det ændre sig hele tiden, og det er fint.

man skal huske at leve nu, og det er noget jeg forsøger at lære mine børn, fortiden kan man lære af og den er en del af dig, men det hjælper jo ikke noget at hænge sig fast i den, den er fortid og kan ikke ændres, fremtiden er heller ikke noget at leve i, for så mister man det der sker nu, så nyd livet, glæd dig over det der sker, smil og værd glad og lev livet, det er en gave der skal bruges.

denne sætning møder jeg engang imellem, og jeg hader den af hele mit hjerte.

Min ældste tog på efterskole i 8 klasse og aldrig har jeg gjort noget bedre for hende, end at give hende denne mulighed, samt at lade hende være på efterskole i 3 år,  og nu er nr. 2 klar til at tage afsted og glæder sig vildt meget.

Men at blive mødt med sætningen, “som mor kunne jeg aldrig sende min 14 årige afsted på efterskole”  jamen tak da, sig det dog ligeud, du er en dårlig mor i mine øjne. alt efter mit humør lader jeg den enten bare passere eller siger min mening, og jeg ved jo godt at min mening vil ramme hårdt og ikke lige falde i god jord.

Men mit ærlige svar er : ” det er muligt at du ikke kan gøre det, men jeg kan, netop fordi jeg er mor, og at det ikke på nogen måder handler om mig, men om mit barn, hvad jeg har af følelser og savn er ikke vigtigt og ikke det der tæller. det handler om at vil mit barn afsted så skal hun da det, og så må jeg som mor bare ligge mine følelser til side. At være mor handler nemlig aldrig om mig, men om mine børn, jeg er nemlig ikke en mor der lader mine følelser komme først men altid mit barns, men sådan er vi jo så forskellige”

og jeg mener det, for det kan i min verden aldrig komme til at handle om mig, og mine følelser skal da aldrig bremse mine børns ønsker og muligheder, for jo jeg savner da mine børn når de er væk, men jeg ved også at jeg giver dem en mulighed og nogle oplevelser som vil gøre dem til stærke og selvstændige mennesker.

så ja, jeg er en mor der kan sætte sine egne følelser og behov til side, for det er for mig, hvad det handler om, en mor kan aldrig i min verden sætte sig selv først.