Julegaven til oldemor

Hvad skal man finde på at give Oldemor i julegave, synes det er svært.

Men efter at have tænkt lidt og lavedet en omgang  surfing på nettet, så fandt jeg på noget.

Så var det bare i gang med at finde lærred, maling og pensel frem, og få kaldt familien sammen.



Mon ikke Oldemor bliver glad for dette billede

Hæklede kurv

Så blev min kurv endelig færdig, det tog sin tid, da jeg, som den nørd jeg er, valgte at sy stoffet i på i hånd.

Den er hækledet af garn fra brugesen, det hedder Torino nr. 523991 på pind 3½




et kogletræ

Der blev i søndags samlet en del kogler da vi var i skoven, men vi skulle jo også forsøge at samle nok til at lave et lille træ af dem.

Så i dag blev koglerne lagt ud og lim pistolen fundet frem.

Så var det jo bare at komme i gang, synes dog at det kan mærkes i min pegefinger, for der skal godt nok en del lim til.

Det blev til 2 koglejuletræer, et lille og et stort.


Vi har dog planlagt at vi i løbet af næste år, vil i skoven og samle mange flere og så prøve at lave et meget stort træ, som kan stå udenfor. Det må jo kunne lade sig gøre at det kan stå ude hvis vi bruger noget silikone til at lime med. Det skal da ihvertefald prøves. 

Men i år bliver det til disse to, som vi nok finder en fin plads til herinde.

når dukkemor ønsker sig lidt til dukken

Har blandt mine ønske lister fra glæd børnene en lille dukkemor, som ønsker sig ting til sin dukke.

Der skal selvfølgelig lidt mad til dukke med under juletræet, så der er lavet en madpakke til dukken.

Jeg har hæklede et par mini madder, en spegepølse mad, en kødpølse mad, og en leverpostej mad. og et par små kiks.

Nu skal der så bare lige lidt madpapir om dem og de skal ned i madkassen, så er de klar til komme afsted sammen med de andre ting til den lille dukkemor.

Glæd Børnene

                                                               



Hvor er jeg dog stolt af at være en del af Glæd Børnene, tænk at vi har sørget for at over 300 børn rundt i landet i år får nogle dejlige julegaver.

At vide at disse børn denne jul vil opleve, at der ligger gaver under træet, og at de kan komme i skole efter jul og være ligesom de andre, at de også har fået julegaver, tilmed ting de har ønsket sig, ting som alle andre børn også ønsker sig. Det gør mig glad.

Der er tilmed sendt en pakke/advent kalender til hvert barn, så de hele december vil kunne få en pakke om dagen, ganske som så mange andre børn for. De vil opleve at de denne gang er ligesom de andre, og at være det er vigtigt for børn, der dagligt må undvære så meget af det, vi andre tager for givet.

Det er jo heldigvis, for de fleste en helt naturlig ting, at købe tøj der passer til årstiden, fødselsdagsgaver, julegaver. Men for en større og større del af befolkningen, er det bare ikke mere naturligt. Der er simpelhen ikke råd til det, da der jo skal være penge til husleje og mad, og tit er der jo knapt nok til det.

Det gør mig glad og stolt at vide at der rundt i landet er så mange der vil hjælpe, som har givet så meget til os, det være sig alt lige fra tøj til legetøj og hvad de kære børn ellers har ønskes sig. Det meste er brugt, selv om det næsten ikke er til at se, men der er også rigtig meget nyt, indkøbt special til lige netop en bestemt ønskeliste. 

Jeg må indrømme at der tit falder en lille tårer, når jeg lukker op for en pose/kasse som en eller anden har givet til os, og ser indholdet. For der er så meget flot, så meget jeg ved vil gøre et barn rigtig glad, og lette tilværelsen for et par forældre.

Skulle du nu sidde og tænke hvad er Glæd Børnene, så tjek dette link https://www.facebook.com/ForeningenGlaedBoernene

hilsen en taknemlig og stolt troldemor