den værste dag

det er nu søndag den 11/8 kl. 23 og her er stille i huset, meget stille, manden sover, den ældste sover og den yngste også, og jeg sidder her stille og savner så det gør ondt.

i eftermiddags afleveret vi den mellemste på efterskole, hvor han nu skal være 2 års elev, det bliver så 5 år vi har en på efterskole, og hver eneste år har jeg haft det sådan her, på denne dag.

for selvom jeg ved at han har det godt, og nyder det spændende liv på efterskolen, sammen med nye og gamle venner, omgivet af søde lærer han kender og som vil gøre alt for ham, så ved jeg jo også at han ikke mere er en del af hverdagen herhjemme, og jeg savner ham.

den følelse det er at sige farvel til ham, er så ubeskrivelig, det er så tomt at kører hjem og der er så underligt tomt i hjemmet, og savnet er så stort at det bare gør ondt indeni.

og alligevel gør jeg dette mod mig selv for femte gang, hvorfor dog det, når jeg ved hvor ondt det gør indeni, det er ganske nemt at svare på, det gør jeg fordi, jeg ved at jeg giver mine børn en fantastisk oplevelse, en unik gave der vil følge dem resten af livet, og fordi det bare ikke handler om mig, men om dem. de skal jo ikke begrænset bare fordi mor vil savne dem.

det at være mor, handler nemlig i min verden om at kunne sætte sine børn først og ikke mig selv

men derfor er det stadig den værste dag, denne dag, men jeg ved jo at om et par dage, er det igen blevet hverdag og så tænker jeg ikke mere over det, så bliver det bare en naturlig del af livet at han ikke er der i hverdagen, men kommer hjem i weekender når det passer ham, og jo selvfølgelig savner jeg ham da hverdag, men ikke så slemt som i dag.

curling forældre af den værste slags

Jeps, det er der jo nok nogen der vil kalde os, men det er nu ikke helt sandt. For jo vi gør meget for de unger, det ved jeg godt.

I dag skal datteren der går på efterskole i biografen og ud og spise med 3 efterskoleveninder fra den gamle efterskole, og det med tog tider det passer bare overhovedet ikke,  så hvad gør vi, vi kører selvfølgelig alle 4 tøser til Herning, så må de selv finde ud af at komme hjem igen.

Men curling forældre er vi dog ikke, selvom vi da kører dem, når det ikke passer med tider, sådan er det nu engang at bo på landet ude ved vestkysten, her stopper al mulighed for transport kl. 20, vi bor jo i de mørke udkants Danmark.

Men det var curling jeg kom fra,  og ifølge den danske ordbog er  curlingforældre :  forældre der overbeskytter og servicerer deres barn uden at stille krav.

Det passer ikke helt på os, for krav det bliver der stillet til dem, man kan nemlig ikke nyde uden at yde, og det ved de godt. Derfor er der heller ikke meget vrøvl med dem, når vi beder dem om noget eller stiller krav til dem. Se kan nemlig godt gøre ting af sig selv, den anden dag da den store af drengene cyklede hjem, mens vi lige fik handlet, kom vi hjem til en opvaskemaskine der var tømt og fyldt og kaffen lavet, for det synes han da lige han kunne nå inden vi kom.

De hjælper med at lave mad, bage og sylte – de hjælper med at luge i haven og meget andet, så rigtige curling forældre er vi nu ikke og bliver det nok heller aldrig, men nu er det jo ikke børnene der har valgt at bo i det mørke vestjylland og være ramt at udkantsdanmarks transport problemer, så jo vi kører de børn meget.

Det er så nemt at pege finger og sige curling forældre, uden at vide hvad der sker i hjemmet, du ser jo bare at vi kører og stiller op, når de skal noget og bakker dem op. Du ser ikke hvad de laver derhjemme og hvad der forventes af dem.

når stilheden er larmende og savnet stort

der er stille i stuen, drengene og manden er gået i seng, og jeg sidder bare stille og lytter til ingenting, skal dog have tændt tv men alligevel, der er bare så stille i aften.

jeg ved godt hvorfor der er stille, der mangler en  konstant hostende og en stemme der siger mor, vil du hente, mor jeg vil gerne have, mor , mor , mor

ja jeg har haft vores store datter hjemme, hun har været syg så hun har været herhjemme istedet for på efterskolen, og det har jo været hyggeligt, selvom hun godt nok har haft det skidt.

men med en madras i stuen, så kunne mor og datter jo hygge sig lidt, med at se rejseholdet sammen, og moderen her kunne jo så lige opvarte trunten også. hvilken jeg gerne gør.

nu hvor hun igen er afsted, må jeg indrømme at jeg savner hende, huset er lidt tomt uden hende.

den bedste gave

mors dag, tilmed solskin og alle tre børn hjemme, kan det blive bedre. har som jeg plejer fået en blomst til haven, men i år, var der også en lille ekstra ting, en super flot nøglering, som jeg er meget glad for. men den bedste gave fik jeg i går

IMG_4160

for hele lørdagen sad mine tre guldklumper på loftet og hyggede sig sammen, de brugte simpelhen bare en hel dag på  at være sammen, se film, spille spil og bygge med lego. Om aften havde de såmen heller ikke tid til forældrene, den bette på 6 år lå og sov i hulen mellem de store på 11 og 15 som sad og spillede et narnia spil på play station. Det var noget som lillebror kunne bruge og som storesøster også havde brug for, nemlig at de bare kunne være sammen, alle tre og hygge sig.

se det er en gave som jeg sætter så stor pris på, at de ønsker at være sammen og har brug for tiden sammen, til hverdag er storesøster jo på efterskole og derfor er det jo ikke så tit de har mulighed for at bruge en hel dag sammen som i går. men det var tydeligt at de havde savnet det.

 

søde mor, ti stille

her står jeg som en fornuftig mor (synes jeg da selv) og taler alvorligt med mit barn og hvad sker der så, ud af min mund TALER MIN MOR, hovsa hvad skete der lige der………. for hvordan kan det dog være at jeg står her og siger det samme som min mor sagde til mig for mange år siden ( og jeg ved med SIKKERHED, at hun var fuldstændigt gal på den og så uretfærdig at det måtte nå alle rekordbøger)

Hader bare når det sker, og min første tanke er altid, så hold dog mund mor, og næste tanke er øv også, så havde hun vist ret, ikke at jeg på nogen måde forstår det, for det var jo en helt anden situation dengang det var mig der stod der og lyttede til hende.

min eneste trøst må være at min egen datter en dag, vil opleve det samme, og hun vil jo klart opleve det tit, for i modsætning til mig, så HAR hendes mor jo altid ret.

p.s. ironi kan forekomme i dette indlæg