genbrug dine gamle julekort og kravlenisser

har du gamle julekort liggende eller et ark kravlenisser, så kan disse nemt bruges til at lave flotte til og fra kort, ligesom flettede julehjerter nemt kan blive til flotte til og fra kort. jeg har også brugt rester fra 3d kort.

det kræver ikke meget for at lave dem selv, istedet for at købe nye.

det du skal bruge er manilla mærker, og har du ikke det, kan du bare klippe et stykke karton ud istedet for, jeg har brugt 3d puder, men man kan bare bruge lim i stedet for.

lav dine egne til og fra kort

det er nemt at lave sine egne til og fra kort, og det er lidt mere personligt end de købte.

her er de lavet ved at jeg har flettede en halv stjerne og sat rester fra stjernen på som bånd, de er sat fast med dobbelt klæbende tape på et manillamærke

bakke til stearinlys – pakkekalender forberedelser

så er der gang i forberedelser til julen, eller retter til december, der skal jo laves pakkekalender, og denne gang blev det til en bakke til at sætte stearinlys på, det ser nemlig så smukt ud med en del stearinlys i forskellige størrelser der står sammen på et eller andet, samt at de her er lidt beskyttet, ved at de står i en bakke.

bakken er købt i netto og så har den fået hvid og lilla maling, og i bunden er der sat et stykke glimmer karton som har fået en gang lak.

juleforberedelse

er ved at broder en pakkekalender, så der er en til min datter kan tage med på skole, når december nærmere sig.

herhjemme har vi en sok, der kommer en pakke i hver dag, og når de er på efterskole, er det mors gamle pakkekalender der kommer med, men så mangler vi jo en denne gang, når begge de to store er afsted.

så ingen vej udenom, der må laves en til datteren.

men heldigvis er det noget jeg elsker at lave, så det gør ikke så meget, nyder at sidde og broder især med en god lydbog til, eller en god film

julekalender

så er der broderet en julekalender, nu mangler der så bare at få indkøbt gaverne til pakkekalenderen, er allerede godt igang, så det skal jeg jo nok nå, selvom der er 3 x 24 gaver der skal laves, der er jo en til hvert barn.

det er altid små sjove ting, eller ting jeg i løbet af året har fundet på tilbud, som jeg ved de kan bruge og vil blive glade for.