søde æske til smykker

denne gang blev det til en lille æske til at gemme smykker i, eller hvad nu man lige finder på.

den er igen ret nem at lave, det er bare at give en katonæske en gang maling – finde et gammelt smykke og klippe det  i stykker  og så bruge de forskellige dele som det nu passer en, jeg har valgt at lime disse to blomster på låget.

spinatboller

de bedste boller til madpakken er spinatboller, de er super gode og samtidig sunde.

jeg bager dem efter en opskrift fra mette blomsterberg

ingredienser

  • 100 g knækkede hvedekerner
  • 4 dl varmt vand
  • 40 g gær
  • 100 g fint hakkede spinat
  • 2 stk æg
  • 12 g salt
  • 400 g hvedemel
  • 1 dl olie

fremgangsmåde

  • hæld hvedekerner og det varme vand op i en røreskål og lad kerner stå og trække i en time
  • tilsæt gær, det fint hakkede spinat, salt,æg og 3/4 dele af melen
  • ælt dejen godt ved middel hastighed i 5 min. tilsæt olien og mere mel, til dejen så småt samler sig, ælt dejen i 15 min til den bliver fast og smidig
  • del dejen i 12 stykker og tril dem til boller
  • sæt bollerne på to bageplader, lad bollerne hvile i 10 min. tryk dem så flade som muligt og lad dem igen hvile i 10 min, og tryk dem flade igen og lad dem så hæve tildækket i 1 time.

 

 

 

  • pensel boller med mælk
  • bag dem ved 200 grader i ca 15 min

 

hygge med smykke fremstilling

jeg er kreativ, og kan ikke forestille mig ikke at lave et eller andet med mine hænder, og denne gang blev det til lidt hygge med at lave øreringe, jeg har en kasse med en masse gamle perler og andet sjov, som kan bruges, og nyder at finde den frem og sidde og rode lidt i den, og se om der er noget jeg kan bruge og om der dukker en ide op.

denne gang blev det til 3 øreringe

æske til hemmeligheder

har lavet en sjov lille æske til hemmeligheder, den er nem og sjov at lave

du skal bruge

  • en papæske
  • maling
  • dobbelklæbende tape
  • lego mini figur
  • 3D sticker

vælg den farve du synes passer til lego figuren,  lego figuren er fra de poser man kan købe, hvor der er mini figur i, og så er det ellers bare at gå i gang