og jeg mener min overskrift, for har lige modtaget en skøn hilsen fra mit efterskolebarn, og en pose med indhold……… altså vasketøj, og ikke bare vasketøj, men møgbeskidt tøj med indtørret mudder og ikke bare mudder, men mudder fra voldgraven, så det lugter til med mindre godt.

bevares jeg har da godt set på facebook at de har været i gang, og da det jo er 4 år vi har en på den skole, så ved jeg jo godt hvad de skal lave her den første uge, og ingen tvivl om de har haft det meget sjovt, men derfor er det nu aldrig særligt sjovt at få netop den slags vasketøj hjem, og da slet ikke når barnet ikke selv kommer med, så der er ingen andre end mor til at vaske det.

så jeg må vaske, og så har han da samtidig lige sendt en taske med vasketøj med hjem, mor skal jo alligevel forbi skolen på mandag, og jeg har jo fri i morgen, så der er jo god tid til at vasketøj, og hvad skal en mor dog ellers lave……………………..

det er nu søndag den 11/8 kl. 23 og her er stille i huset, meget stille, manden sover, den ældste sover og den yngste også, og jeg sidder her stille og savner så det gør ondt.

i eftermiddags afleveret vi den mellemste på efterskole, hvor han nu skal være 2 års elev, det bliver så 5 år vi har en på efterskole, og hver eneste år har jeg haft det sådan her, på denne dag.

for selvom jeg ved at han har det godt, og nyder det spændende liv på efterskolen, sammen med nye og gamle venner, omgivet af søde lærer han kender og som vil gøre alt for ham, så ved jeg jo også at han ikke mere er en del af hverdagen herhjemme, og jeg savner ham.

den følelse det er at sige farvel til ham, er så ubeskrivelig, det er så tomt at kører hjem og der er så underligt tomt i hjemmet, og savnet er så stort at det bare gør ondt indeni.

og alligevel gør jeg dette mod mig selv for femte gang, hvorfor dog det, når jeg ved hvor ondt det gør indeni, det er ganske nemt at svare på, det gør jeg fordi, jeg ved at jeg giver mine børn en fantastisk oplevelse, en unik gave der vil følge dem resten af livet, og fordi det bare ikke handler om mig, men om dem. de skal jo ikke begrænset bare fordi mor vil savne dem.

det at være mor, handler nemlig i min verden om at kunne sætte sine børn først og ikke mig selv

men derfor er det stadig den værste dag, denne dag, men jeg ved jo at om et par dage, er det igen blevet hverdag og så tænker jeg ikke mere over det, så bliver det bare en naturlig del af livet at han ikke er der i hverdagen, men kommer hjem i weekender når det passer ham, og jo selvfølgelig savner jeg ham da hverdag, men ikke så slemt som i dag.

vi ( et øjeblik skal lige grine færdig, for vi, læs her mor) er ved at pakke færdig til efterskole, og jeg beder sønnen komme ned med alt det tøj han skal have med, så det kan komme i tasken.

kort efter kalder han, at det er nede nu…………………………….. jo tak, det kan jeg da se

så hvad gør mor, jo, da hun lægger alt tøjet sammen, og undre sig imens over hvordan den besked om at lægge alt tøjet på spisebordet kunne misforstås, jeg mente jo for pokker ikke at alt skulle lægges i en kæmpe stak, men derimod at det skulle lægges pænt på bordet, måske jeg skal til at give en mere detaljeret besked.

så er det igen tid til at få styr på alt det efterskole eleven skal have med i morgen, meeen der er en stor forskel på hvordan mor har styr på tingene, da den store skulle afsted første gang, var der styr på alt ugen før, og derefter kunne jeg godt mærke at de andre år, blev det mere til, at det blev klaret i weekenden op til, og nu da det er 5 gang vi pakker til efterskole, ja så er det ret nemt, det meste har vi jo fra sidste år, og mor har tjekket at det regntøj der ikke så tit bliver brugt passer sønnen, og det gjorde det, så er der styr på det hele…..

nu skal knægten så bare have fundet hans tøj og ting frem, så pakker mor det for ham, og så er vi klar til i morgen.

tænk, at det er 5 år vi har en afsted på efterskole, underligt at tænke på, og jeg vil savne at have ham hjemme i hverdagen, men jeg ved jo også at han har det super på skolen og nyder livet der, og den lille dreng  vi sendte afsted sidste år, han er væk og istedet fik vi en ung mand hjem, og sender en ung mand afsted, der har mere tro på sig selv, ved hvem han er og hvad han vil.

brejninggaard efterskole

min søn gik i skoleåret 18/19 på brejninggaard eftterskole, og her får de en rygsæk hver, med deres nr. på. men for at han nemt kunne kende sig, blandt alle de andre, hæklede jeg en sprutte til ham, den er magen til hans opvisningstøj til deres gymnastikopvisninger.

den var sjov at lave og især da han blev meget glad for den.