jeg gør det aldrig igen !!!!!!
Ak, ja, sådan siger jeg hver gang vi når April, aldrig mere så meget gymnastik, aldrig mere bruge hver weekend i hele marts på at sidde i en hal på en hård bænk, med mega højt musik, betale min. 50 kr for at komme ind og se mit barn lave gymnastik i 20 min. og hvad sker der når vi når september og gymnastik sæsonen starter igen, tja, så er det der aldrig mere glemt, og mine drenge er igen klar til gymnastik 2 gange om ugen, mor her klar som puslingetræner og holdleder for et JTH hold (som om det skulle give færre timer i en hal) og vi venter spændt på at se den stores opvisningskalender fra efterskolen.
Så hvad jeg skal lave i marts 2016, jo da, jeg skal hver fredag,lørdag,søndag ud og se opvisning, nogle dage tilmed 2 opvisninger på samme dag, hver sit sted. 😉
Og jeg glæder mig til at se hvad børnene har fået ud af en hel sæson med gymnastik, og ja jeg vil jo nok igen i april sige aldrig igen, som om nogen tror på mig
Ingen kommentarer endnu