helt ned og stille på vej op igen

wow siger jeg bare, sikke en nedtur – siden lørdag har jeg bare haft ondt og være lagt totalt ned, det er godt nok længe siden jeg har haft det så slemt.

ingen overskud og bare ondt og super træt, ved godt at det skyldes vejret, og at jeg ikke lørdag tog det hensyn til mig selv jeg skulle have gjort, men sådan er det bare, det er ikke altid man kan tage hensyn til sig selv, når man er mor. der er ting der bare skal klares og så gør jeg det, selvom jeg ved jeg må betale en høj pris for det, i form af smerter og ingen energi.

men på trods af alt, så har jeg alligevel passet mit arbejde mandag og skal også afsted i dag, samtidig har jeg selvfølgelig været mor og klaret de ting der skal gøres, og jeg er lidt stolt af mig selv. stolt fordi jeg kan finde overskud til at være tilstede når jeg skal også selvom det betyder at jeg går i min seng kl 20 og bare sover i et par timer, så op og gå rundt lidt og sidde stille og så i seng igen, dagen bliver brugt under dynen, bare ligge stille, for det er alt hvad jeg magter og jeg ved godt at det også er det der hjælper mig bedst.

heldigvis er det nu ved at blive bedre og jeg kan mærke at det stille og roligt bliver bedre og jeg igen har lidt overskud og energi, så mon ikke jeg nu er ved at komme tilbage igen.

sådan er livet som piskesmæld ramt bare, og istedet for at lade det påvirke mig, så har jeg lært bare at leve i det, tage det som det kommer, det kan ikke hjælpe noget at “gå ned” over det, det eneste der er at gøre er at løfte hovedet og rette ryggen, og så bare tage det med, det går jo over igen og bliver bedre.

heldigvis har jeg en dejlig mand, der forstår det og tager det som det kommer, han yder bare lidt ekstra herhjemme og ved at jeg nok skal komme op igen, uden hans støtte og kærlighed ved jeg slet ikke hvordan jeg skulle klarer det, han gør at jeg kan leve et godt liv på trods af smerter.