når mor ikke kan fixe det

hold nu op, hvor gør det ondt at se min søde efterskole dreng, at se ham synke dybt ned i lænestolen, da statsministeren sagde at skolerne var lukket til efter påske. Han var så trist at se på og så ked af det, og mors hjerte gør ondt som en i h…. for dette kan mor ikke fixe, ikke gøre noget ved eller sige noget der kan hjælpe. Jeg kan bare være der og tale med ham, fortælle at jeg godt kan forstå at han savner sine venner og sin hverdag, at jeg godt kan forstå at han er ked af alt det han ved han går glip af.

Bare dette gode vejr, det gør at tankerne hos ham, er på alt det sjove de kunne have lavet på efterskolen, alt det de kunne have haft sammen, og endnu værre er alle de gymnastik opvisninger de er gået glip af. Alt det de sammen har kæmpet så hårdt for at kunne og få til at se godt ud, alle de timer der er blevet lagt i hallen og trænet – alt er ligenu i hans verden spildt og jeg forstå ham så godt.

så selvom han trods alt tager det i stiv arm og prøver at holde humøret oppe og følge med i hvad der er på efterskolen over nettet er det jo ikke det samme, heller ikke selvom lærerene virkelig gør et stort stykke arbejde for at skabe fællesskab, faglighed og sjov så savner de jo hinanden.

jeg forstår jo godt hvorfor og det gør han såmen også, men hvor jeg forstår og synes det er en udemærket ide og en god plan vores regering har lagt og alt det de gør, ja så er det noget andet med mors hjerte, og jeg er sikker på jeg ikke er den eneste, sidder og har det på denne måde, vi er helt sikkert flere forældre der forstår og støtter op – men samtidig mærke smerten i hjerte over at se vores børn være kede af det.

nu håber jeg virkelig at de for lov at komme tilbage efter påske.