jeg er så stolt af mig selv

jeg er så stolt af mig selv og synes jeg er mega sej. og det er der en god grund til, jeg har de sidste 3 uger arbejdet mere end jeg endelig kan, og burde. jeg har jo et fleksjob på 9 timer om ugen, og jeg har sidste weekend blandt andet klaret både lørdag og søndag, hvilket vil sige 8,5 timer, og desuden arbejdet hver dag, selvom det kun har været 2 timer om dagen.

der er en grund til dette, nemlig at vi lige nu er presset på jobbet, vi har en sygemeldt kollega og vi har ferie der skal holdes,  og det skal alt sammen gå op, og det gør det kun hvis vi alle bidrager og hjælper til, og det gør jeg gerne, jeg kan jo godt for en kort tid klarer det, og synes det er sjovt.

det er da hårdt og det gør da ondt, men samtidig gør det mig glad, at jeg kan hjælpe, at jeg kan yde det der skal til for at vi alle kan få det til at kører, og så er jeg bare så stolt af mig selv, over at jeg klarede det.

men jo der er da en pris der skal betales og den betaler jeg lige nu, jeg har ondt og sidder her ude i haven kl. 4.30 om morgen, med en kop kaffe og en lydbog, jeg er igang med “på kanten af evigheden” af ken follett.  men selv om det er slemt lige nu og jeg har ondt, så er prisen for alt det ekstra arbejde det hele værd.

sådan er livet som piskesmæld ramt nemlig, at der altid er en pris at betale for det jeg laver, og så må man bare gøre op med sig selv om det er prisen værd, og det er det. tro mig, jeg mener virkelig at det er smerten værd, det at få lov til at være som “alle andre” bare for en tid, at kunne hjælpe til og gøre det alle andre gør, at kunne hjælpe min chef og mine kollegaer det betyder noget, for jeg har virkelig et godt job, som jeg elsker.

så ja, selv om det gør ondt, sidder jeg alligevel herude og smiler stort og nyder en stille morgen med fugle sang og havens duft, og er bare så tilfreds med mig selv.