glæden ved at vide at du har sat et spor

vi kan sikkert alle genkende glæden ved at vide at man har gjort noget godt, noget der måske har sat spor i et menneske og givet noget videre som betyder noget for en. og jeg må indrømme at jeg efterhånden er blevet klar over hvad den glæde betyder for mig, at det at vide at jeg har gjort noget godt.

jeg er træner for de små puslinge i vores lokale gymnastik forening, og har altid 5-6 hjælpetræner på 12 år, altså i 6 klasse. og jeg elsker at se dem udvikle sig fra stille unge mennesker til trænere der tør stå frem, tør gøre noget og som bare giver den gas og har det sjovt med de små puslinge. jeg skal genre indrømme at jeg er stolt af dem, også dem der er gået videre i foreningen og træner andre hold, dem der nu er så store at de er med på de store gymnastikhold i vores landsdel, og eller er på efterskole og laver gymnastik der. Jeg er altid stolt over at se dem på gulvet enten som gymnaster eller som træner, for uanset hvad, så er de mine små hjælpetrænere som jeg stadig er stolt af.

de betyder meget for mig, mine små hjælpetrænere, fordi jeg har set dem udvikle sig, og hos mig er der altid mulighed for udvikling hvis man selv vil, vil du stå for en leg, eller planlægge en redskabsopstilling, så er det bare at gøre det, viser det sig, at det ikke fungere, jamen så finder vi ud af hvorfor og ændre på legen eller redskaberene til næste gang, jeg laver jo selv ting der ikke altid fungere og så ser de at jeg også må ændre i tingene.

og det er ikke tit jeg siger nej, til en leg eller redskaber, det gør jeg kun hvis det er for farligt, eller så prøver vi deres ideer, og jeg ved ikke noget bedre end når de kommer med de gode ideer, sidste år kom mine hjælpetrænere og sagde at vi til opvisning skulle have hej lille tulipan med. hvilket betød at jeg jo måtte indrømme at den kendte jeg ikke, men de viste mig hvordan man legede den og selvfølgelig skulle den da med, det var en super god ide, og jeg var så stolt over at have den med til opvisning, fordi det var dem der havde foreslået det.

så udover at have glæden ved at lave gymnastik med de små puslinge så er glæden ved at have en flok hjælpetrænere det der gør at jeg elsker at være puslingetræner, og selvom jeg hvert år overvejer om jeg vil tage et år mere, så ender det altid med at jeg siger ja, fordi jeg ved jeg vil savne at have med de unge mennesker at gøre og savne at se de små puslinge udvikle sig over sæsonen. så det ender altid med at jeg tager et år mere