pakke ind, pakke ind LOVE IT

en mørk lørdag aften hvor stormen…….

lørdag aften,  gang i brændeovnen, udenfor suser stormen og river og rusker i det hele, de store birketræer i haven mister en del små grene og der er nok ikke mange blade tilbage i morgen.

Lørdag aften er tiden hvor familien samles og hygger sig, nyder et godt måltid sammen og bruger lidt tid på bare at være sammen og at vide at der er god tid og at hverdagen stadig er et døgn væk.

Lyder det ikke pragtfuldt 🙂

Sandheden er dog en lidt anden, nå ja det med stormen er jo rigtigt nok, og det regner såmen også, og jo da brændeovnen er i gang og luner skønt i stuen, men så stopper det vist også, for manden er til julefrokost, tøsen er til Ollerup open med sit teamgym hold fra efterskolen, drengene har lige fået en PS3 og den skal jo bruges lidt, så de er gået op i hulen, og derfra lyder der nu en dejlig latter og små snak, så der er da nogen der hygger sig.

Jeg sidder her en lørdag aften og skriver blog indlæg og overvejer om jeg mon ikke skulle få strikket den pude færdig, og få helt tjek på ønskelister, kalendergaver og julegaver. Ikke at jeg klager, det er såmen da hyggeligt nok og jeg kan få lov at se NCIS i fred og ro i mens. Men jeg glæder mig nu alligevel til i morgen, når manden er kommet hjem og drengene har lidt tid at bruge på deres mor.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

pakke ind, pakke ind LOVE IT