Derfor er det var pragtfuldt at være puslingetræner

Man befinder sig i en hal, med forskelligt børnesange og musik i højtalerne, 12 små størrelser der render rundt om benene på dig, og at holde styr på dem, tja, prøv at holde styr på en gang myrer, komplet umuligt og fuldstændigt ligegyldigt. Vi skal have det sjovt og lege og bruge kroppen, lave alle de sjove ting, som der ikke er plads til hjemme i stuen.

Ved godt at de næsten ikke kan få sig til at kikke på mig, der er nu ret trygt bag mors numse  😉 og det er bare i orden, det kommer stille og roligt, og der går ikke lang tid, før der vinkes og skal råbes hej, når vi mødes i Brugsen eller på gaden.

Redskaberne er noget helt for sig selv, de er her i starten skræmmende og store og lidt farlige. De går meget stille og forsigt til dem, og helt med mor eller far i hånden hele tiden, men der går ikke mere end 10 min. så tør de mere og mere selv, de tør give slip på hånden og selv prøve, de vil lige med et godt lade mig og de andre træner tage dem i hånden og hjælpe dem.

Men det var jo hvorfor det er pragtfuldt at være puslingetræner jeg skulle fortælle om, og det er så enkelt, at når jeg står der og ser de små være lidt bange for redskaberne og så se dem lige med et turde bruge redskaberne, turde give slip og prøve det der lidt farlige, så er det at jeg bare VED hvorfor jeg er puslinge træner, at det er de der små oplevelser når de bare lige med et tager et kæmpe skridt, eller når de alle render rundt i vild forvirring ( ja sådan kan det godt opleves for en træner) og griner og leger, SÅ ER DET BARE PRAGTFULDT AT VÆRE PUSLINGE TRÆNER